Pædagogiske læreplan

Hvad siger loven om det pædagogiske grundlag?

Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag.

Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kende­tegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.

De centrale elementer er:

• Børnesyn: Det at være barn har værdi i sig selv.
  
  
• Dannelse og børneperspektiv: Børn på fx 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.
  
  
• Leg: Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.
  
  
• Læring: Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.
  
  
• Børnefællesskaber: Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.
  
  
• Pædagogisk læringsmiljø: Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.
  
  
• Forældresamarbejde: Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.
  
  
• Børn i udsatte positioner: Alle børn skal udfordres og opleve mest ring i lege og aktiviteter.
  
  
• Sammenhæng til børnehaveklassen: Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.

Loven fastsætter, at alle elementer i det fælles pædagogiske grundlag skal være udgangspunkt for arbejdet med den pædagogiske læreplan og dermed det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud.

Nogle elementer i form af fx børnesynet skal altid være til stede i det pædagogiske læringsmiljø, mens andre elementer som fx arbejdet med at skabe en god overgang til børnehaveklassen kan være mere til stede i nogle sammenhænge end andre.

Hvordan har vi valgt at bygge vores læreplan op?

Vi har valgt at samskrive det fælles pædagogiske grundlag og de seks læreplanstemaer. I vores øjne skal den styrkede læreplan være et levende og aktivt pædagogisk arbejdsredskab, der både skal vise de overordnede teoretiske overvejelser i vores pædagogiske arbejde, samt beskrive hvorledes det folder sig ud i praksis.

Summen af de teoretiske og praktiske refleksioner af vores pædagogiske praksis bliver dermed retningsgivende for personalet i det daglige pædagogiske arbejde med børnene, og derfor er det pædagogiske grundlag og de seks læreplanstemaer samskrevet.

Hvad siger loven?

"Det at være barn har en værdi i sig selv. Børn skal ikke alene forberedes på at blive voksne, men også støttes og værdsættes i de første år."

Forarbejder til dagtilbudsloven paragraf 8 stk. 2.

Hvordan gør vi?

Det at være barn har værdi i sig selv. Et barn er ikke et ufærdigt menneske, som skal fyldes op med viden og erfaring for at blive hel, men er allerede et helt menneske med følelser, tanker og spørgsmål, som vi skal hjælpe med at danne forståelse for, sætte ord på og besvare.

Børn skaber glæde omkring sig og deres medfødte nysgerrighed og vilje til at kunne mere, at udvikle sig, inspirere deres omverden til at ville det samme. Prøver man at se på verden med et barns øjne, vil vi se en verden fuld af forundring, farver, og ting der må opleves og sanses. En regnorm, der er gravet op i krible krable bedet, kan være kilde til en masse spørgsmål, sanseoplevelser og eksperimenter. Det kan være det fælles 3. som børn og voksne er i relation omkring. Der er timers leg og mulighed for fordybelse i et ”simpelt” blomsterbed. Og selve oplevelsen og barnet der oplever, er værdifuldt.

Her i Troldebo er det vigtigt for os, at vi ser og anerkender det enkelte barn, der hvor det er, samt understøtter det i videre udvikling. Barnet er afhængig af tydelige voksne, der altid er ansvarlige for den positive stemning. Vi ser på barnets ressourcer og bygger videre på det, frem for at se på mangler og problemstillinger. Da det er der, hvor barnet føler, at det lykkes, at vi kan udvikle.

I Troldebo ved vi, at naturen kan noget stort på alle udviklingsområder og grundlæggende er værdifuldt og giver enestående muligheder for alsidige læringsmiljøer. Bl.a. er der i naturen altid plads til dig (det enkelte unikke barn), og der er plads til undren, ro og fordybelse lige meget hvor, man er i sin udvikling. Alle steder man kigger hen, vil der være noget nyt at se, føle og erfare. Der er altid plads til fantasi og lege i sanselige og flerdimensionelle udgaver. Alle steder vi ser, vil vi opdage liv og ved hjælp af guidning, kan vi få forståelse for at alt liv har værdi, (ikke mindst i et miljømæssigt perspektiv), ( diversitet ),og dermed er jeg også værdifuld og mine kammerater er det. Vi skal passe på naturen, og vi skal passe på hinanden.

For alle børn er nærvær, tryghed og omsorg essentiel for barnets trivsel og tilknytning. Et barn, der trives, er nysgerrigt og kan udvikle sig.

Vi bruger Marte Meo som arbejdsredskab i vores relations arbejde. Både i vores egen relation med børnene og relation barn og barn imellem. Det er igennem vores gode relationer med andre, i fællesskaber, at vi føler os værdifulde. Vi erfarer igennem den gode relation, at vi er forskellige, og vi er noget i os selv og for hinanden. Vi mener, at børn er afhængige af aktiv deltagelse i forskellige fællesskaber. Herigennem lærer vi, hvordan man tager ansvar og er en god ven, og hvordan man kan håndtere konflikter. Fællesskaber forpligter og giver samtidig børn fornemmelse og læring for ansvar.

En forudsætning for gode relationer er kommunikation, hvilke er vigtigt for at styrke den gode relation og derigennem udvikle børnenes kompetencer. I Troldebo vægter vi sprog og kommunikation højt. Barnets selvforståelse bliver dannet gennem interaktionen og sproget.

For os er leg læring og naturen er vejen!

Hvad siger loven?

"Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. Legen er også grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling, og legen fremmer blandt andet fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes, for at alle børn kan være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn."

Forarbejder til dagtilbudslovens paragraf 8 stk. 2.

Hvordan gør vi?

Legen er grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling. Legen fremmer bl.a. fantasi, virkelyst, sprog nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet.

I naturen bliver alle kroppens sanser stimuleret, og den udfordrer kroppen til at bevæge sig. Dette er med til at skabe ro i kroppen og giver plads til fordybelse og udfoldelse. På vores legeplads deltager og opfordrer vi børnene til at udnytte de faciliteter, Troldebo og naturen tilbyder. Vi ser kroppen som udgangspunkt for alle handlinger og samtidig som en integreret del af både vores sociale og personlige identitet. Vi lægger vægt på at udfordre børnene kropsligt og sansemæssigt, hvorved de grundlæggende bevægelsesmønstre udvikles og automatiseres. Det har betydning for den fysiske og psykiske sundhed og kondition. Naturen er i konstant forvandling og giver næring til nysgerrighed, fantasi og kreativitet. Der er altid noget at udforske og undres over. Der er plads til fællesskaber både i små og store sammenhænge. Naturen tilbyder massevis af forskellige læringsmiljøer, som kan ændre sig alt efter årstid, eller hvad vi bringer med ud i den og bruger den til. Vores opgave er at gå foran, bagved og ved siden af børnene og guide til at inddrage naturen i legen. Vi kan f.eks. lege far mor og børn med bænkebiderne i krible krablebedet, eller lave legemad med de planter og frugter vi kan finde i køkkenhaven.

I Troldebo mener vi, at det er væsentligt, at børn får en fornemmelse og respekt for naturen og naturfænomener. Vi understøtter børnenes nysgerrighed og hjælper dem med at se og værdsætte det skønne og det smukke i naturens gang. Vi værner om naturen, ligesom vi værner om hinanden.

I Troldebo har vi struktureret os, så der bliver mulighed for forskellig typer af leg. Voksenstyret regellege arbejder vi med bl.a. når vi bruger vores legemanuskripter; Herunder er der dagligt en voksen, som er ansvarlig for eftermiddagens aktivitet, som oftest ud fra legemanuskripter, eller anden voksenstyret rolle- eller regelleg. Vi arbejder med legemanuskripter i Troldebo for at give børnene et fælles legerepertoire, og vi bestræber os her særligt meget på at arbejde med inklusion. Vi bruger os selv til at udvikle og understøtte legemanuskripterne, så børnene har et fælles referencegrundlag for selv at overtage og udbygge på de forskellige lege.

I Troldebo mener vi, at det har stor betydning relationelt og socialt at lege afgrænses og rammesættes. Inde så vel som ude strukturerer vi forskellige typer leg i legestationer og afgrænsede legemiljøer. På legepladsen har vi temakasser, som børnene kan ønske, voksne tilbyder eller bruger i forbindelse med en planlagt aktivitet. Når børnene har valgt en temakasse eller aktivitet, støtter vi børnene til at blive i legen længere, så det giver mening. Dette gør vi, fordi vi mener, det skaber ro til personlig udvikling, udholdenhed og koncentrationsevne, for derigennem at kunne skabe sociale relationer børnene imellem.

I Troldebo mener vi, at sprog og kommunikation allerbedst udvikles i leg, fordi der er en høj grad af motivation tilstede under leg, når børn får mulighed for at deltage. Personalets opgave er bl.a. at sætte ord på, finde og understøtte nærmeste sproglige udviklingszone, så barnets udvikler evnen til dialog og turtagning, vente på tur, gentagelser, udvide ordforråd og sætningsopbygning. Her anvender vi i særlig grad de 9 elementer i udviklingsstøttende kommunikation. Vi anvender også musik, sang og rytmik, rim og remser dagligt og inddrager det i legen, som udgangspunkt for at understøtte sproget og den personlige udviklingen. Sproget, både verbalt og nonverbalt er essentielt for at kunne danne relationer/legerelationer.

Når vi leger rollelege og regellege, arbejder vi også med muligheden for at kunne gøre sig gældende sprogligt, i forhold til medindflydelse og forhandlingsevne.

Vi tilbyder små sproggrupper, hvor vi bruger den struktureret leg til mere målrettet indsats omkring specifikke sprogvanskeligheder.

Hvad siger loven?

"Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.

Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger."

Dagtilbudslovens paragraf 8 stk. 3.

Hvordan gør vi?

Vi arbejder løbende på at styrke og understøtte børnegruppens kropslige, sociale, emotionelle og kognitive læring og udvikling. Vi arbejder på sammenhæng ud fra viden ud fra børnegruppens og børnenes perspektiver, klare intentioner og retning for arbejdet med vores læringsmiljøer. Vi evaluerer løbende udvalgte aktiviteter på personale og stuemøder. Disse refleksioner lægger vi til grund for planlægning af vores pædagogiske praksis, så vi altid er i udvikling.

Vi har opdelt og afgrænset vores legeplads i forskellige læringsrum. Dette er gjort tydeligt med hegn, buske og låger, omkring hvert læringsmiljø. Dette har vi gjort, da vi ønsker at tydeliggøre legemuligheder, og for at børnene kan fordybe sig i et læringsrum uden forstyrrelser. Samtidig har vi struktureret os i personalet, så der altid er en voksen fri til at udvikle og støtte i et læringsmiljø og lege. Dette gør vi på baggrund af udvalgte didaktiske refleksionsspørgsmål, som vi arbejder med på personale- og afdelingsmøder. 

Vi hjælper børnene med at inddrage viden om naturen i rollelege og sanselege, bl.a. ved at vi har køkkenhave med urtehøjbed, frugtbuske, grønsager, jordbærbed, hønsegård og drivhus, med druer, agurker, tomater og peberfrugter.

Vi har Gravebakken med en jordhøj, nøddehegnet, store kampesten (fortællersten).

Vi har en æblelund med legehus omkranset af bærbuske.
I et hjørne af legepladsen har vi krible krable bed med insekthoteller, forskellige urter i et sanse og duftebed.
Vi har gyngerne i forlængelse af køkkenhaven, som også er afskærmet med lille indgang.

Ved siden af vores køkkenhave har vi indgang til vores skov, hvor vi har bakken med vinketårnet. Her må man lege med lange pinde, og vi kan finde snittepinde og lege rollelege.

Vi har et lille amfiteater, hvor vi bl.a. holder fredagssamling med hele institutionen, hvor grupperne skiftevis står for underholdning, med leg, sang og skuespil. Her samles vi også, når vi tager afsked med et barn eller en voksen.

På terrassen har vi staudebed, og krukker med forskellige blomster.

I Værkstedet, som tillige er grupperum for Havetroldene, har vi mulighed for mange forskellige aktiviteter ud over at save og hamre. Vi har lagerhylder, med alt fra spil, udelivs udstyr og klippe klistre grej. Bordene benyttes dagligt til legegrupper når børnene vælger temakasser.

Sandkassen, formet som et skib, ligger midt i vores legeplads, hvor vi kan finde sandlegetøjet. Den er indrettet med buske omkring, så det ikke er et gennemgangssted, der står borde, hvor vi leger familieleg, laver mad, kører med maskiner m.m.

Et af vores gamle bålhuse har vi indrettet til Sandhuset, hvor sandet er tørt, og der er læ.

Vi har en hestefold, hvor vi i en af vores legemanuskriptkasser kan finde ride udstyr, strigler, spand mv.

I bålhuset kan vi lave bålmad, snitte, male, save ved høvlbænken. Vi holder samlinger og spiser frugt. Her må man også lege temakasser.

Krible krablebedet inviterer til sanselige oplevelser. Børnene kan her dufte til forskellige blomster og urter, finde biller og grave regnorme, som kan undersøges eller inddrages i rollelege.

I Skuret kan der sættes stille aktiviteter i gang. Der er ro til fordybelse, når vi skal Tegne, klippe klistre mm. I vinterhalvåret kan man komme ind og få varmen og nyde den gode stemning, som brændeovnen giver.

Bakken indbyder til grovmotorisk udfoldelse. Børnene kan klatre op af banerne, rutsje, løbe og trille ned af bakken. På platformen kan vi se ud over markerne, ligge og kigge på skyer, råbe højt og meget mere.

På Cykelbanen kan børnene køre på cykel, lave kapløb, lege politi og røver og andre rollelege.

Fodboldbanen bruger vi til meget mere end boldspil. Der er voksenstyret slås arena. Vi bygger motorikbane, leger regellege, så som ”Fisker fisker” og ”Alle mine kyllinger”. Kanten rundt om boldbanen kan også bruges til at gå balance på.

Klatretræet/dragen bruges til at klatre på, og lege fantasifulde lege.

Pilebuskadset bliver brugt til at bygge huler i, der kan findes skygge, når solen står højt.

Vuggestuens legeplads er indrettet med krible krablebed, højbed, lille terrasse til motorcykler, sandkasse med hus og udekøkken, med temakasse. Bakket terræn, med trappe og rutsjebane, et skib mm.

Hvad siger loven?

"Børn på fx 2 år og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse. Dannelse, ligestilling og demokrati skal medtænkes i det daglige pædagogiske arbejde, så børnene oplever at have indflydelse på udformning af dagligdagen og aktiviteterne uanset baggrund, køn, alder og kultur. Det pædagogiske personale i dagtilbuddet skal invitere barnet til at være aktivt deltagende, så barnet selv er med til at skabe sin læring og konkrete deltagelse i demokratiske sammenhænge, som personalet er ansvarligt for at skabe."

Forarbejder til dagtilbudslovens paragraf 8 stk. 2.

Hvordan gør vi?

Formålet med at hjælpe børnenes dannelse på vej er, at vi ønsker sociale, ansvarlige, aktivt deltagende samfundsborgere, som frit er i stand til at give udtryk for egne holdninger uanset køn, alder, kultur og baggrund. Dannelse indeholder for os i Troldebo både en kropslig, sproglig, kognitiv, sanselig og social dimension.

Børnenes naturforståelse udvikles gennem aktiv involvering, hvor naturens processer styrker barnets evne til at systematisere og kategorisere.

Marte Meo-tilgangen spiller en stor rolle i Troldebos opfattelse af dannelse, i det at Marte Meo bygger på en grundlæggende ide om at anerkende barnets initiativer, så barnets perspektiv får en betydning for medbestemmelse og demokrati.

Hos os skal hvert eneste barn kunne mærke, at de har medindflydelse på deres hverdag, og at der er plads til, at de kan give udtryk for deres behov og følelser. Vi lægger den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og arbejder bevidst på at tilrette vores læringsrum – og områder, så de indbyder til fordybelse, deltagelse og medbestemmelse.

En struktureret dagligdag bliver vægtet højt hos os, for at sikre at tilgodese alle udviklingsområder, og for at børnene har forudsigelighed i hverdagen da vi synes at det er vigtigt i dannelsesprocessen.

Vi arbejder med legemanuskripter/rollelege, kreativitet, og fantasi. ”Man skal kunne gribe før man kan begribe”, så derfor vægter vi det kropslige og sanselige højt, allerede fra barnet starter i vuggestue og hele vejen op til, at vi sender børnene i skole. Her mener vi som en naturinstitution, at naturen tilbyder de bedste forudsætninger.

Ved at værne om vores omgivelser, legepladsen, skoven, Noret, køkkenhaven og dyrene, der bor her, kriblekrablebed, insekthoteller, blomsterbede og naturudstillinger arbejder vi for, at børnene får en respekt og forståelse for natur, miljø og diversitet, samt at børnene oplever, at de er aktivt deltagende og medbestemmende i denne proces.

Derfor arbejder vi ud fra en vekselvirkning mellem den planlagte aktivitet og at følge barnets spor. Det gør vi f.eks. ved at spørge dem, udpege muligheder verbalt eller i form af konkreter og de større børn lærer demokratisk afstemning. Børnene kan være med til at bestemme hvor vi bevæger os hen når vi skal på tur.

Vi prioritere at deltage i nære kulturelle aktiviteter, som børnene føler sig trygge ved. Eksempelvis faste traditioner, som er med til at skabe tidsfornemmelse og fornemmelse for årets gang.

I Troldebo har vi mange traditioner i form af den daglige samling, juletræsfest, fødselsdage, fastelavn, græskarfest, Grønne Spirer dag, luciaoptog, bedsteforældredag, arbejdsdag og sommerfest. Til de forskellige årsfester oplever forældrene at være en medskabende del af Troldebos fællesskaber. Overgangsritualerne i forbindelse med gruppeskift er ligeledes en tradition, der er med til at skabe bevidsthed for børnene om, hvilken gruppe de tilhører.

Troldebo er indrettet æstetisk fra vores indgangsparti til legepladsen og til den mad vi serverer. For os er Troldebo ikke en anonym daginstitution, men man kan se vores DNA over det hele – udstillinger af produkter og fund i naturen, maden vi serverer (hjemmelavet morgenboller og syltetøj), plakater, måden vi har indrettet os på inde som ude. Mange aktiviteter tager udgangspunkt i vores naturprofil – høns, bålmad, hjemmelavet spiselige produkter, krydderurtebed, drivhus og grøddage i vuggestuen. Alt dette understøtter vores pædagogiske praksis om, hvorledes jord-til-bord har indflydelse på dannelse og børneperspektivet.

Vi bruger vores lokalmiljø i form af skoven, lokale teatre, foreningslivet, biblioteket, kirken og især vores samarbejde med Kløverhaven, FGU. Samspillet mellem de unge og Troldebos børn spiller en stor pædagogisk rolle, da vi udveksler aktiviteter, som giver os mulighed for at være en del af en anden kultur.

For at være aktivt deltagende i den verden man er i er det overordnet vigtigt at mestre sproget. I arbejdet med sprogtilegnelse arbejder vi også med identitetsdannelsen og dermed også dannelsesbegrebet.
I vuggestuen arbejder vi med sanglege, konkreter og Tegn til Tale, for at styrke den sproglige udvikling. Vi arbejder med dialogisk læsning, historiefortælling, dramatisering, kodeord, sang og rytmik og tilbyder sproggrupper til børn med behov for ekstra indsats.

Hvad siger loven?

"Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret. Det pædagogiske læringsmiljø handler om at fremme børns kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling og forståelse."

Forarbejder til dagtilbudslovens §8, stk. 2.

Hvordan gør vi?

Børn lærer ved udforske med både krop og sanser. De undres og stiller spørgsmål, bliver mødt med spørgsmål og bliver stillet overfor nye udfordringer. Børn lærer igennem kommunikation og sociale fællesskaber med andre børn og med voksne.

Vores opgave, som det pædagogiske personale i Troldebo, er at skabe et alsidigt, inddragende og trygt læringsmiljø, hvor forældresamarbejdet også inkluderes, så det fremmer barnets lyst til at lære. Vi skal puste til deres nysgerrighed og kunne møde hvert enkelt barn på deres udviklingstrin. Vi skal være bevidste om, hvornår der er brug for, at den voksne går foran, ved siden af eller bag barnet, hvornår et spørgsmål skal besvares, og hvornår vi sammen kan opdage svaret.

Marte Meo begrebet, som er den pædagogiske tilgang vi arbejder ud fra, betyder ”Ved egen kraft”, her forstås det, at vi skal arbejde ud fra barnets egne ressourcer/styrker, når vi understøtter og guider under tilegnelsen at nye egenskaber.  

Vi er desuden bevidste om, hvad det er vi gerne vil have børnene skal lære. Fx er en af Troldebos grundsten, at vi passer på om naturen og arbejder med temaet ”Fra Jord til bord”. Her lærer vi, hvad naturen kan give os, i form af den mad vi producerer, samt den glæde og ro samt mulighederne for sanse- og kropslige udfordringer. Det kan vi som bonus finde hos os selv, når vi er i naturen. Vi lærer ikke kun hvordan, men også hvorfor vi skal passe på naturen, hvorfor vi skal sortere vores affald og bruge skraldespandene eksempelvis når vi årligt deltager i landsdækkende skraldespandsindsamling i børnehaven.  Når vi værner om og respekterer naturen, værner vi om os selv og hinanden, fordi børnene på den måde sammen og hver især lærer at tage ansvar for natur og miljø.  

Læring i Troldebo sker i en veksling mellem børneinitierede lege, voksenplanlagte aktiviteter, og i de daglige rutinesituationer som fx i garderoben og under de daglige måltider. Vi anser det som vigtigt, at børnene opnår selvstændighed om egne ting og påklædning. Eksempelvis er der ophængt kroge til hvert barn udenfor til rygsækkene, så de selv kan pakke og holde styr på i forbindelse med ture.  Vi stræber efter hele dagen at kunne tilbyde forskellige aktiviteter, legeområder og læringsrum der kan favne hvert enkelt barns udviklingszone.

Tryghed er en stor forudsætning for at læring kan opstå. Derfor er vi opmærksomme på at skabe en tæt relation mellem barn og voksen, når barnet starter i vuggestuen, eller børnehaven, samt at holde fast i den gode relation igennem hele barnets institutionsliv, også når de skifter gruppe og voksne Vi tilrettelægger bla overgangsritualer ved gruppeskift. Vi tydeliggør, hvem der er på arbejde via fotos i indgangspartiet samt kobler billeder af voksne til aktiviteter på tavlen på børnehaveterrassen Vi er bevidste om, at vi er tydelige i vores relation og kommunikation med barnet og til hver en tid er ansvarlige for at guide barnet til hensigtsmæssige muligheder. Vi voksne er kærlige omsorgsgivere og er ansvarlige for den gode stemning i børnegruppen.

Når den trygge tilknytning er på plads, skabes der rum og overskud til læring.

Hvad siger loven?

"Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes."

Dagtilbudslovens §8, stk.5. 

”Det er et krav, at dagtilbuddet reflekterer over, hvordan det pædagogiske læringsmiljø organiseres og tilrettelægges, så det også tilgodeser og understøtter børn i udsatte positioners læring.”

Den styrkede læreplan – Rammer og indhold, s 26.

Hvordan gør vi?

I Troldebo arbejder vi sammen om at mindske læringsulighed og øge kvaliteten i vores pædagogiske dagligdag. Derfor har vi et stort fokus på at indrette læringsmiljøet – ude som inde –, så at det understøtter, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder, og derved får tillid til egen potentiale. Børn kan ikke forstås, uden at se dem i de sammenhænge, de deltager i, og med et blik for, hvad der er vigtigt for dem, derfra hvor de tager del. Vi forpligter os på at forstå barnet ud fra barnets perspektiv.

Vi forstår børn i udsatte positioner, som en term for et praksisforhold, hvor børns deltagelse er nødstedt. Derfor forholder vi os undersøgende til børnenes deltagelsesmuligheder i fællesskaberne og hvorledes deres adgang er til deltagelse i læringsmiljøet. Vi ser på, om de pågældende læringsmiljøer er mulighedsgivende eller begrænsende for det enkelte barn.

Vores pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så at alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetence til deltagelse i praksisfællesskaberne. Vi betragter alle – børn såvel som pædagogisk personale – som vigtige medaktører i den pædagogiske hverdag. Vi er meget opmærksomme på den gensidige påvirkning, der er mellem børn, pædagogisk personale og læringsmiljøet – at alle parter er aktivt bidragende, men også betinget af læringsmiljøet. Derfor er vi meget opmærksomme på, at relationerne mellem alle aktørerne er knyttet til hvordan omgivelserne er organiseret. 

At magte deltagelse i fællesskaber inkluderer også i Troldebo, at det individuelle barn kan have særligt behov for en pause i ro med sig selv, før der igen får ro på. Vi organiserer i den forbindelse, privilegier om lidt tid og omsorg, enten i en anden gruppe eller alene inde med legetøj

For os i Troldebo består vores læringsmiljø af fysiske, materielle, sanselige, pædagogiske, udviklingsrettede, subjekt-og samskabende perspektiver.

Det pædagogiske personale i Troldebo skal invitere barnet til at være aktivt deltagende, så barnet selv er med til at skabe sin egen læring og konkrete deltagelse i forskellige sammenhænge, som personalet er ansvarlige for at samskabe med børnene.

Derfor har vi et stort fokus på en vekslen mellem de børne- og vokseninitierede aktiviteter, spontane og planlagte aktiviteter.

Dette er grundlaget for, at Troldebos legeplads er så varieret som den er. Vi har opdelt vores legeplads i læringsrum, som er i udvikling hele tiden. Vi har indrettet legepladsen med hegn for at tydeliggøre de enkelte læringsrum/legeområder. Dette for at gøre det overskueligt for det enkelte barn, hvad de enkelte områder kan byde ind med. Konteksten og hermed også læringsrummet har stor betydning for barnets udvikling. Vi arbejder målrettet med, hvordan barnet og læringsrummene er bedst mulig i samklang.

Gennem vores samarbejde med de tværfaglige samarbejdspartnere – PUI – bliver vi endnu bedre og skarpere til at møde barnet på dets udviklingstrin. På vores stue- og personalemøder drøfter vi de enkelte børn/ den store børnegruppe for at få nye og andre input til det daglige pædagogiske arbejde.

Marte Meo-tilgangen spiller en stor rolle i den måde vi arbejder og møder barnet på, i det Marte Meo bygger på en grundlæggende ide om at anerkende barnets initiativer, så barnets perspektiv får en betydning for medbestemmelse og demokrati.

Hos os skal hvert eneste barn kunne mærke, at de har medindflydelse på deres hverdag, og at der er plads til at de kan give udtryk for deres behov og følelser. Vi lægger den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og arbejder bevidst på at tilrette vores læringsrum – og områder, så de indbyder til fordybelse, deltagelse og medbestemmelse.

Hvad siger loven?

"Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns læring."

Dagtilbudslovens § 8, stk. 6.

Hvordan gør vi?

For os i Troldebo er forældresamarbejde vitalt, der er mange aspekter i samarbejdet så som det daglige samarbejde, hvor det for os er vigtigt at være i tæt dialog med forældrene omkring barnets hverdag i institutionen. Ligesom vi har en forventninger om, at forældrene er åbne overfor os når det gælder ting i hjemmet der kan have betydning for barnets udvikling og trivsel.

Udover den daglige dialog omkring barnet, holder vi fast samtaler med forældrene 1 gang årligt. Ved de samtaler vil vi komme ind på barnets trivsel, hvad vi arbejder med i forhold til barnet samt samarbejdet imellem hjem og daginstitution. Forældrene kan til enhver tid bede om en samtale, hvis der er noget i deres barns trivsel og udvikling, der bekymre. Ligeledes vil vi gribe fat i forældrene, hvis vi er bekymrede.

Hvis der er behov, kan vi også tilbyde kontakt til eksterne samarbejdspartnere såsom tale/motorikkonsulent, psykolog og sagsbehandlere.

Vi anvender Tabulex, hvor vi jævnligt lægger billeder op af børnene til forældrene, samt skriver hvad vi har lavet i børnehaven eller vuggestuen. På denne måde har forældrene noget at snakke med deres barn om, samt føle at de er en del af barnets hverdag i institutionen, selvom de ikke er tilstede.

Vi udarbejder en månedsplan, så forældrene kan følge med i og understøtte hvad vi arbejder med pt.

Vi dyrker fællesskabet og de sociale relationer personale, forældre og børn imellem. Dette gør vi ved at afholde forskellige aktiviteter/traditioner. I Troldebo bliver forældrene inviteret til følgende arrangementer sommerfest, Grønnespirer dag, græskarfest, juletræsfest, arbejdsdag samt et årligt forældremøde. 

Til det enkelte barns fødselsdag bliver forældrene altid tilbudt at være med til at fejre barnet i institutionen, da dette er en vigtig begivenhed for det enkelte barn samt dets forældre.

Det daglige forældresamarbejde samt aktiviteter/traditioner bygger på et konstruktivt og tillidsfuldt samarbejde forældre og personale imellem.

Vi har en forventning om, at forældrene sørger for at det nødvendige tøj i rette størrelse og mængde efter årstiden er i børnenes kasser.

I Troldebo arbejder personalet med TOPI (tidlig opsporing og indsats) to gange om året. Denne registrering kan vi anvende, når vi taler med forældrene omkring fokus punkter i daginstitutionen og i hjemmet, så vi på denne måde samarbejder om det samme i barnets udvikling/trivsel.

For at styrke det gode samarbejde forældre og personale imellem har vi i Troldebo en forældrebestyrelse. En bestyrelse, der består af 5 forældre, der er udvalgt af den resterende forældregruppe, en personale repræsentant samt institutionens leder.

Bestyrelsen mødes 4 gange årligt, hvor der bliver drøftet alt fra driften af institutionen, forældresamarbejde, pædagogiske aktiviteter, planlægning af traditioner/aktiviteter, arbejdet med høringssvar, drøftet ting andre forældre ønsker at sætte fokus på mm.

Hvad siger loven?

"Al leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale fastsætter rammerne for. Relationer og venskaber er afgørende, hvor alle børn skal opleve at være en del af fællesskabet og blive respekteret og lyttet til. I dagtilbuddenes hverdag skal der være plads til, at det enkelte barn både kan vise initiativ og kan være aktivt deltagende, samtidig med at fællesskabet skaber rum til alle, nye relationer og mulighed for at prøve forskellige positioner mv. Det er det pædagogiske personales og ledelsens opgave at skabe en balance mellem individ og fællesskab i dagtilbuddet."

Forarbejder til dagtilbudslovens §8, stk 2.

Hvordan gør vi?

I Troldebo ser vi det som personalets og ledelses ansvar at støtte alle vores børn i tolerante og positive børnefællesskaber. Vi ved, at leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaberne. Derfor anser vi det som afgørende vigtigt at tilrettelægge og skabe det bedste grundlag for at undgå mobning og eksklusion, så alle, uanset alder, køn, kultur og styrker kan opleve glæde ved at deltage.

Vi voksne spiller en afgørende rolle som rollemodeller og som ansvarlige for at guide i børnenes sociale liv. Vores Marte Meo-tilgang understøtter i høj grad måden, vi forsøger at hjælpe det enkelte barn til at udvikle sine sociale kompetencer og at udfolde sig i relationer, aktiviteter, konflikter og forhandling af positioner. Her efterstræber vi bl.a. at se og anerkende det enkelte barns initiativ, støtte barnet til at opnå kompetencer til turtagen i dialoger, at hjælpe med at guide til at opdele opgaven/problemstillingen/ konflikten, så overskuelighed og ro til at opnå social mestring udvikles og inklusion og deltagelse fremmes. Netop i børnefællesskaberne findes nøglen til trivsel.

Børn er født sociale og i Troldebo mener vi, at glæden ved fællesskaber og solidaritet kun kan opleves og vælges, når voksne skaber betingelserne for det og allerbedst i samarbejde med - og bakket op af forældre, når de inddrages i Troldebo hverdagens rutiner eller tilbagevendende arrangementer,hvor også familier deltager og bidrager med hver deres )

En forudsætning for om Troldebos børn føler sig som del i børnefællesskaberne hos os, er at de opleves meningsfulde. Når vi indretter fysiske læringsrum, forsøger vi, at tydeliggøre funktioner for, hvad der f.eks. kan leges gennem bl.a. legemanuskripter, legestationer, rekvisitter, afgrænsende hegn, hæk, legeansvarlig voksen, udstilling af børnenes fund og produkter i det æstetiske udtryk i huset, så det ses, hvad vi har gang i; alt fra fuglereder, hjemmetømrede spil, tidens yndlingsrim, udklippede tal, fotos af begivenheder etc.

Dagligdagens opbygning, overgange og Rutiner; morgenhygge, børnesamlinger med plads til faste indslag men også medindflydelse, gåmakkere, bordmakkere, hjælpe til i daglige praktiske gøremål, tydelig forberedelse af turformål og (evt indflydelse) på aktiviteter, overgangsritualer der markerer tilhørsforhold.

Tydelighed omkring hvornår der er vokseninitierede aktiviteter og hvornår børnenes selvorganiserede lege; her tilrettelægger vi, så en voksen dagligt har til opgave at sørge for at hjælpe relationer på vej, så alle børn indgår i fællesskaber med nogen. Venskaber?

Forpligtende fællesskaber

Arbejdet med at f.eks. store børn hjælper mindre, samle gode gerninger, slagråb; ”Tak for en god leg”, fælles fødselsdagssang/gaver/ flag, fredagsakt for alle på scenen, ”Dingelingsang” til fællesoprydning, børneyoga/massage/ fodbad.

Kollektiv ånd og kultur

Vi holder sammen og er alle en vigtig del af et stort fællesskab. Vi forpligter os til at lave vigtige, genkendelige, tilbagevendende aktiviteter, som alle børn og voksne tilsammen er bevidste om at være en del af, være ansvarlige for, samt at give en del til. Herved får hver enkelt opbakning og støtte fra fællesskabet. Dette sker bla. gennem kendte sange og rim plus at vælge på skift, div. fester, sange, fælles lege.

Inklusion

Byde ind med det hver nu formår- samt støtte alles bidrag til udfoldelse, fortælle den positive historie om den enkelte og om det skønne, hver enkelt bidrager med såvel som det særlige vi har og gør sammen i Troldebo, hvor ingen kan undværes.

Hvad siger loven?

"Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen."

Dagtilbudslovens § 8, stk. 6

Hvordan gør vi?

I Troldebo arbejdes der med overgange helt fra vuggestuen af. Vi arbejder med at børnene i vuggestuen bliver trygge ved personalet i børnehaven. Det gør vi for eksempel ved at vi alle, store som små, er sammen i institutionens ydre timer. På denne måde lærer børnene alt det pædagogiske personale at kender og skaber relationer imellem.

I vuggestue afdelingerne er der brobygning mellem de to vuggestue grupper. En gang om ugen laver de to stuer aktiviteter på tværs. Der vil altid være et personale med fra hver stue, hvor de enten tager på tur, laver kreative projekter eller lign.

Brobygning vuggestue og børnehave imellem.

I institutionens børnehavedel er grupperne delt op. De ældste børn er i en gruppe for sig selv, hvor der arbejdes med at gøre dem parat til det næste skridt, livet i skolen. I førskolegruppen arbejdes der med Slagelse Kanon. Et struktureret ”arbejde” der minder om den måde der arbejdes på i skolen. Der vil blandt børnene være et fælles pædagogisk fundament for sammenhængen mellem vores dagtilbud og skolen.

For os i Troldebo handler det om at styrke og understøtte børnenes sociale kompetencer, tro på egne evner, samt lære-og virkelyst. Alt dette arbejdes der med i det daglige, ved samlinger samt de erfaringer, børnene drager af de aktiviteter der tilbyde i dagtilbuddet.

Der vil inden skolestart være besøg på den kommende skole. De primære voksende kommer sammen med børnene og besøger skolen. De møder i fællesskab deres kommende lærer, ser livet i skolegården sammen med de voksende og børn de er trygge ved.

Det skoleforberedende arbejde handler for os ikke kun om at give børnene en masse fagligheder, men også om at sørge for at de har et sprog, hvor de kan indgå i et børnefællesskab.

Vi har derfor meget fokus på sproget. Der er derfor i både børnehave og vuggestuedelen knyttet en voksen til de børn, der har brug for ekstra støtte, når det kommer til sproget. Vi arbejder derfor 4 gange om ugen med de børn der har ekstra behov for hjælp til dette.

I førskolegruppen er der tilrettelagt et læringsmiljø, der gør børnene nysgerrige, når det handler om læring. Nysgerrig på tal, bogstaver, former, mønstre mm.

Hvad siger loven?

• "Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hver andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
  
  
• Evalueringen skal offentliggøres.
  
  
• Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen."
  
  

Dagtilbudslovens § 9, stk. 2 og 3

Hvordan gør vi?

Kort sagt skal det pædagogiske personale og ledelsen løbende forholde sig refleksivt til, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse.

I Troldebo har vi en systematisk og evaluerende tilgang, som vi arbejder med på vores månedlige gruppe-, planlægnings- og personalemøder. Vi arbejder ud fra de samme reflektoriske spørgsmål, som bunder i en tilgang inspireret af Marte Meo. Vi vægter den mundtlige evaluering højere end den skriftlige.

Vi bruger TOPI som en systematisk opmærksomhedsindikator på børnenes udvikling, trivsel, læring og dannelse i den pædagogiske dagligdag. Her har vi bla. fokus på sammenspillet mellem børnene og læringsmiljøet, og hvorledes børnenes udvikling, trivsel, dannelse og læring understøttes i/af læringsmiljøet.

I vores arbejde med evaluering er det HELE dagen i Troldebo, der har vores opmærksomhed, og ikke kun de planlagte pædagogiske aktiviteter. Vi har fokus på alle læringsrummene i Troldebo.

Vi arbejder ud fra en Marte Meo tilgang og KIDS, som på forskellig vis bidrager til et reflektorisk blik på vores pædagogiske praksis.

Via vores arbejde med legemanuskripter til de enkelte læringsrum/legeområder har vi et reflektorisk blik på, hvorledes læringsrummet spiller sammen med det enkelte barn/ børnegruppen.

Vi har et dobbeltblik på vores evaluering – et blik for børnenes udvikling, læring, trivsel og dannelse og et blik på det pædagogiske personales udvikling og læring. I vores evaluering stiller vi mål op for børn såvel som det pædagogiske personale. Dette dobbeltblik er en måde at skærpe fokus på målene for børnene yderligere, idet målene for det pædagogiske personale er udtryk for en refleksion over, hvad det skal have fokus på, for at målene for børnene bliver retningsgivende for den pædagogiske praksis.

Hvad siger loven?

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.

Med evalueringskultur i dagtilbuddet forstås, at lederen har ansvar for, at det pædagogiske personale og ledelsen løbende forholder sig refleksivt til, hvordan de pædagogiske læringsmiljøer understøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Hvilke dele af vores pædagogiske læringsmiljø har vi særligt haft fokus på over de sidste 2 år?

I Troldebo vil vi undersøge, hvorledes det har præget vores pædagogiske hverdag, at COVID 19 ramte verden, og dermed også os.

Hvordan har vi organiseret vores evalueringskultur?

Vi vil i vores evaluering undersøge, hvad det har gjort ved det pædagogiske læringsmiljø hele dagen og udviklingen af børnenes trivsel, dannelse og læring, at vi har indført diverse COVID 19 tiltag. Vi kigger på hvilke dele af vores pædagogiske læreplan, vi har haft særligt fokus på gennem dette COVID 19 år. Kort sagt har vi spurgt os selv – hvilke fordele og hvilke ulemper har diverse COVID 19 tiltag afstedkommet for vores pædagogiske arbejde sammen med børnene, deres forældre og personalet.

Hvad siger loven?

Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pæda­gogiske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Evalueringen skal offentliggøres.

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.

Som led i at kunne evaluere sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dag­til­buddet og børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse kan der fokuseres på elementer i det pædagogiske læringsmiljø. På den ene side fx, hvordan børnesynet, børne­perspektivet og arbejdet med dannelse kommer til udtryk i det daglige pædagogiske arbejde, og på den anden side eksempelvis:

• Børnegruppens trivsel og læring
• Børn i udsatte positioners trivsel og læring
• Tosprogede børns trivsel og læring
• Det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Fokus på enkelte elementer kan bidrage til at kvalificere evalueringen af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Personaleperspektivet

Det pædagogiske læringsmiljø

For hele Troldebos vedkommende er der kommet mere skruktur på hverdagen, børnene er blevet delt op i mindre grupper og de pædagogiske læringsmiljøer er blevet planlagt mere intensivt af de voksne. 

Hvad lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse?

Det positive har været, at det skabte mere ro og nærvær for de enkelte børnegrupper. Dette har bevirket, at børnene er mere bevidste om hvor de hører til, hvi lke andre børn og voksne de er sammen med. At man er den samme voksne til de samme børn hver dag skaber en rød tråd i de pædagogiske aktiviteter, som er tilpasset den pågældende børnegruppes særlige interesser og alder. De børn, der var i gruppe sammen, fik et stærkere venskab.

For vuggestuens vedkommende har det holdt ved efter de er rykket i børnehaven. Vuggestuen har været forhindret i at komme på børnehavens legeplads og anvende læringsrummene derude. Mulighederne for at få stimuleret feks. vestibulærsansen/ grovmotorikken er derfor søgt udenfor Troldebo på andre legepladser eller i skoven.

Vi har kunnet se at børnenes trivsel er blevet forbedret under corona, da vi har været ekstra opmærksom på mindre grupper. Mindre grupper giver mindre forstyrrelser, som giver øget koncentration. Og med engageret voksne, så har det været muligt at udvikle børnene på en måde, som styrker deres dannelse, trivsel samt deres tiltro til sig selv.

Vi har delt legepladsen op i zoner, og vi brugte dem en uge ad gangen. Det betød, at man kunne lave små forløb, som passede til zonerne. Vi oplever, at aktiviteterne bedre har kunnet målrettes de enkelte afgrænsede børnegrupper. Derudover gav det også børnene en øvelse i at vente. F.eks. hvis et barn rigtig gerne ville cykle, og ikke var i den zone, så lærte barnet at vente til det var tid til at være i den zone. Men samtidig gav det også børnene mulighed for at glæde sig og se frem til noget.

Legen 

I vores pædagogiske læreplan har vi skrevet:” I Troldebo mener vi, at det har stor betydning relationelt og socialt at lege afgrænses og rammesættes. Inde såvel som ude strukturerer vi forskellige typer leg i legestationer og afgrænsede legemiljøer.” 

Dette har vi strammet yderligere op gennem afgrænsede legezoner, nøje udvalgte aktiviteter/lege, der passer til den pågældende legezone og begrænsning af mængden af legetøj, der var at lege med.

Hvad lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse?

Børnene har fordybet sig mere i legene end normalt, da der ikke er blevet tilbudt dem flere forskellige lege på en gang. Dette skaber ro til den personlige udvikling.

Vi opdagede, at ved at vi havde gjort det synligt for børnene, hvor vi var henne og at de voksne gik forrest, så var det nemmere for børnene at finde på lege i de legemiljøer, som de var i. Vi fik også sat gang i legemanuskripter eller forløb, som var med til at udvikle børnenes læring igennem leg.

Mængden af legetøj børnene har leget med er blevet begrænset. Udendørs har børnene leget endnu mere med naturmaterialer og har udviklet deres fantasi på denne måde, ved f.eks at forestille sig at en pind er en skyder, en fiskestang mm.

Dannelse og børneperspektiv

Dannelsen gennem hverdagens rutiner har været en stor del af vores pædagogiske hverdag. Vi har oplevet, at børnene er blevet meget mere selvhjulpne og at al den læring, der er i hverdagens rutiner, har fået meget større plads – fx: vaske hænder, selv sætte madpakker på plads, tage tøj og overtøj af og på. Dette skyldes, at forældrene ikke har kunnet komme ind på stuen/ garderoben, og ”gøre” det for børnene, og at vi som sagt har vægtet dannelsen og læringen gennem hverdagens rutiner højere.

Hvad lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse?

Vi er blevet bedre til at strukturere hverdagen og planlægge voksenstyrede aktiviteter, som skaber forudsigelighed og tilgodeser det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Dog har vi været udfordret i dannelsesprocessen ift. vores fælles kulturelle miljøer/ vores fælles historie, da mange aktiviteter/ traditioner er blevet aflyst – bla. sommerfest, bedsteforældredag, og fødselsdage, hvor børnene ikke har kunnet holde fødselsdag med forældrene i institutionen, og ikke kunnet dele ud som de plejer.

Brobygning og børnefællesskaber

Et område, der har været meget hårdt ramt af COVID 19 tiltag er vores brobygning på kryds og tværs i institutionen. I vuggestuen er børnene blevet begrænset i deres sociale udvikling, da de ikke har kunnet skabe relationer til større børn eller voksne fra andre stuer – eller har i hvert fald været begrænset i disse relationer. De små vuggestuebørn har ikke haft mulighed for at spejle sig i de større børns relationer og legemønstre. De store vuggestuebørn har manglet børnehavekammerater til at lære rollelege.

Børnene har ikke haft forudsigelighed ift hvem som er på arbejde, da børnene ikke har kunnet se i indgangspartiet – på billederne, der hænger af de voksne - hvem der er på arbejde. Ved at den fælles morgenmad blev sløjfet, og at vuggestuen og børnehaven dermed spiste hver for sig, er vuggestuebørnene er ikke blevet trygge ved de voksne i børnehaven.

Brobygningen på kryds og tværs har været svær ift. at skabe sammenhæng i institutionen og tryghed ved alle voksne. Børnefællesskaberne har været begrænset, da vi kun må være i egen gruppe.

Vi mangler vores fredagssamling på tværs af alle børnegrupper, som er med til at skabe børnefællesskaber på tværs af alder, køn og identitet.

Forældresamarbejde

Det har været mangelfuldt og det daglige samarbejde har været begrænset.

Derfor har vi været særligt opmærksomme på at få kommunikeret med hver enkelt forældre i det sidste år, da de jo ikke har måttet komme ind og derfor ikke selv har kunnet tage så meget initiativ til kommunikation, som før COVID 19.

Det positive er, at vi er kommet mere hele vejen rundt om alle forældre, i stedet for det mest er de forældre, som selv henvender sig til os.

Hvad siger loven?

Forældrebestyrelsen i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner skal inddrages i udarbejdelsen og evalueringen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan.

Hvordan har vi inddraget forældrebestyrelsen i evalueringen af den pædagogiske læreplan?

Vi har inddraget forældrebestyrelsen gennem interview.

De udtaler:

Som forældre har det været meget trygt, da forholdsvis få ting skulle ændres i vores børns hverdag.

Fordele:

• Vores børn får mere tid og ro til at fordybe sig i de mindre grupper og i de afgrænsede områder på legepladsen. De nyder fortsat godt af de mange ture, og kan fortsat se børn fra de andre grupper, som de eventuelt har et forhold til.
• Det er hurtigere for forældre at hente og bringe, da alle ting er pakket af børnene selv (eller personalet). Det giver også giver en ro, da børnene er "advaret" om at forældrene kommer, og de dermed allerede har afsluttet deres leg, så det ikke er forældrene der afbryder den.
• Personalet har taklet forandringerne megetflot, hvilket smitter af på børnene, så de heller ikke mukker over forandringerne.

Ulemper:

• Forældre får meget mindre kontakt med hinanden, både i hverdagen grundet de kortere hente/bringe situationer, men også da de sociale arrangementer enten aflyses eller begrænses.
• Dialogen mellem forældre/personalet er ligeledes begrænset grundet de korte hente/bringesituationer
• At personalet skal bruge tid på at være "telefonpassere", samt at pakke børnenes ting sammen i hente bringesituationer
• At vi som forældre ikke kan vise vores børn at "vi også rigtig gerne vil være i Troldebo" ved at bruge noget tid dernede.

Hvad har vi lært, og hvad vil vi bruge?

I forlængelse af hvad vi har skrevet i vores evaluering, vil vi nu beskrive, hvordan vi vil integrere de gode erfaringer fra COVID 19- tiden i den fremtidige pædagogiske dagligdag i Troldebo.

Evalueringskultur

Vi vil fortsætte med at stille kritiske spørgsmål til egen praksis på de månedlige personalemøder og gruppemøderne hver 2. uge, hvor vi sætter fokus på egen praksis gennem vores mundtlige refleksive spørgsmål.

Organisering af det pædagogiske læringsmiljø

Dette har vi strammet yderligere op gennem afgrænsede legezoner, nøje udvalgte aktiviteter/lege, der passer til den pågældende legezone og begrænsning af mængden af legetøj, der var at lege med. Vi vil fortsat organisere vores dagligdag på denne måde, da vi kan se at det giver øget kvalitet i vores pædagogiske arbejde. Det skaber fordybelse og nærvær for både børn og personalet.

Mindre grupper giver mindre forstyrrelser, som giver øget koncentration. Og med engageret voksne, så har det været muligt at udvikle børnene på en måde, som styrker deres dannelse, trivsel samt deres tiltro til sig selv. Derfor vil vi fortsat tilrette vores hverdage, så det tager udgangspunkt i at kunne være i mindre grupper.

Vi vil fortsat dele legepladsen op i mindre zoner, og lave små forløb, der passer til zonerne.

Dannelse og børneperspektiv

Som vi skrev i vores evaluering har dannelsen gennem hverdagens rutiner  været en stor del af vores pædagogiske hverdag. Vi har oplevet, at børnene er blevet meget mere selvhjulpne og at al den læring, der er i hverdagens rutiner, har fået meget større plads – fx: vaske hænder, selv sætte madpakker på plads, tage tøj og overtøj af og på.

Vi vil fortsat have stort fokus på, at alt det børnene kan selv, skal de selv. Det betyder, at børnene selv skal vaske hænder, når de kommer om morgenen, selv sætte madpakke/drikkedunk i køleskabet, selv tage tøj af og på osv. Vi vil fortsat have øje på de gode praktiske løsninger i dagligdagen, der understøtter børnenes selvhjulpenhed.

Brobygning og børnefællesskaber

Vi har savnet det store fællesskab i Troldebo mellem vuggestuen og børnehaven, og vil derfor – i samspil med diverse COVID 19 retningslinjer – åbne op for brobygning og børnefællesskaberne ved at spise morgenmad sammen, have fredagssamling på tværs af alle børnegrupper, brobygning mellem vuggestuen og børnehaven.

Forældresamarbejde

I takt med at retningslinjerne lempes, må forældrene også opholde sig længere tid og flere steder i Troldebo. Vi vil fortsat have opmærksomhed på at komme rundt om alle forældre i det daglige.

Vi vil fortsat skrive og informere om vores hverdag på AULA.

Vi vil igen åbne op for, at vi dyrker fællesskabet og de sociale relationer -  personale, forældre og børn imellem. Dette gør vi ved igen at afholde forskellige aktiviteter/traditioner. I Troldebo bliver forældrene inviteret til følgende arrangementer - sommerfest, Grønne spirer dag, græskarfest, juletræsfest, arbejdsdag samt et årligt forældremøde.

Vi vil fortsat bede forældrene om at vaske hænde med deres børn om morgenen.