Nyhedsbrev fra Troldebo januar og februar

Hvor bliver vinteren dog af? Husk dog stadig godt med tøj i garderoben.

Hvor bliver vinteren af? Det er lidt koldt nu, men vi er da heldigvis for det meste i læ på legepladsen. Vores største klimaproblem er nedbøren, om det er grundvandet, der bare står højt, eller om drænet ikke virker tilstrækkeligt er svært at sige—men vi tænker, at vi på forældre arbejdsdagen (og fællesspisning) den 4. maj kan bore en masse huller og fylde op med småsten efterfølgende.

Personale 

Vi er ved at være helt i gear alle sammen igen efter diverse skavanker. Heidi Glerup arbejder nu på 30 timer, Maria er lige ved at gøre det, Anette starter op stille og roligt fra uge 4. Det har jo så også betydet, at vi har sagt farvel og god tur til Freja og Tilde. De skal begge ud at rejse i nogle måneder, men vil gerne være vikarer, når de kommer hjem igen, så måske det er på gensyn.

Vi har også sagt farvel til Lise nu med udgangen af januar, så Heidi K skal vi også sige farvel til som fastansat, for hun er ansat i vikariat for Lise. 

Vi har nu budt velkommen til Cæcilie, hun er studerende som pædagogisk assistent i de Brune Græshopper. 

Lige nu er det sådan at Maria, Linda og Cecilie er i vuggestuen hos Troldespirerne. I de Brune Græshopper er Lisette, Anette, Zaraa og Cæcilie. Anette starter op med få timer, så derfor hjælper Sara hos de brune græshopper en kort periode. (Til daglig er de mindste meget sammen ikke mindst om eftermiddagen.) 

Tabulex

I vil alle få en besked i Tabulex om nye rutiner i forhold til at sikre, at alle børn har det tøj, de skal bruge i Troldebo. Tjek det i Tabulex! Hvis I har spørgsmål eller problemer vedr. Tabulex, så står Sejla og Nanna fra bestyrelsen til rådighed på fredag fra kl. ca. 14 til 16. I kan samtidig snuppe en kop kaffe, for vi har på denne dag kaffen klar! Husk evt. NemId. 

Vinterferie

Det er meget vigtigt, at I hurtigst muligt skriver i Tabulex vedr. vinterferien, så personalet også kan få afholdt noget af Deres ferie. Der er oprettet ferie periode i Tabulex! 

Førskolebørn                       

Skolen er ikke flyttet ind i Troldebo, men det er et krav fra de store sommerfugle, at de nu skal hedde førskolebørn, så de er begyndt, at forstå alvoren, ikke mindst Jacob, der ikke mente, han kunne få tid til at være med til fødselsdag derhjemme, for han skulle ordne lektier. 

Børnegrupperne i Troldebo. 

Alle børn og voksne vil være i de grupper, de er i nu indtil sommerferien. Fra uge 33 midt i august, vil vi organisere os på en lidt anden måde i børnehaven.

Vi syntes, ligesom flere af jer forældre også har givet udtryk for, at børnene har mange gruppeskift i Troldebo, for vi mener, at vi bedst kan tilrettelægge det pædagogiske arbejde for børnene på denne måde, når de hele tiden er sammen med kammerater på samme alder. Det har også været godt, men vi mener alligevel, det kan være bedre at lave 2 børnehave grupper, hvor børnene er sammen et par år, inden de skal i førskolegruppe. Det betyder, at der fra august vil være 2 børnehavegrupper, hvor børnene er fra 3 til 5 år. Det, at de mindre børn lærer af de større børn, er en kendsgerning og samtidig er det også sundt for de større børn at gøre plads for de mindre børn.

Det betyder også meget, at de voksne sammen med de samme børn i længere tid. 

Det nye år 

Det er altid spændende, at starte op på det nye år og spændende at sige velkommen til de nye børn, der starter, og i år har vi budt velkommen til Luka (Milans lillebror), Emma (Emils lillesøster) og Elliot. Elliot er startet hos de brune græshopper og har været gæstebarn, så han kender os. 

Til slut skal I vide, at det er meget vigtigt, at I kommer senest kl. 9 om morgenen. Det er meget svært for jeres børn, når de enten ikke kommer med i en aktivitet eller bliver kastet ind i det i det sidste øjeblik. 

Hilsner fra os alle i Troldebo.