Nyhedsbrev december 2019

Så er det ved at være jul og hermed vintertid

Så er det ved at være jul og hermed vintertid - om det så bliver til den hvide side må tiden vise, det kunne jo være lidt spændende.                       

Vi trives i Troldebo, men bliver alligevel lidt trætte af det meget regnvejr. Vejret er vi ikke herre over, så vi må bare trække i regntøjet. 

Nytårstid er også den tid, hvor vi kigger fremad på det nye år og planlægger de forskellige aktiviteter, og I vil inden længe få årshjul med årets aktiviteter. 

Børn på stuerne

Alfrida, Luka og Emma flytter 6. januar til Troldeungerne sammen med Bente, og så starter der også et nyt barn Elias her, så der vil fra 1. januar være 10 børn i Troldeungerne. Den 1. marts kommer Laura og Laura (gæstebørn nu) også til gruppen. 

Hos Rumpetroldene er de 6. januar 9 børn sammen med Katja og Zaraa. Her vil Troldespirerne brobygge 2 formiddage om ugen, så Edgar, Ole og Clara er sammen med 5 børn i aktivitet eller på tur sammen med voksne fra Troldespirer og Rumpetrolde. 

Det betyder meget, at vi kan arbejde med børnene i mindre grupper og at børnene kender de børn, de skal være sammen med senere på deres vej. 

I vuggestuen kommer nyt barn Jonaz 1. marts, Nina 1 april, og så starter Elias og Lucas (Damians tvillingebrødre) den 1 maj. 

Personale

Vi er, som I ved, i gang med at rekruttere ny leder, og stillingen er lige nu slået op. Så det er meget spændende at se, hvem der vil søge stillingen. Jesper har sidste arbejdsdag den 20. marts og går på efterløn fra 1. april.

Sejla og Mille fra bestyrelsen er sammen med Maria, Lisette og Linda i ansættelsesudvalg herfra, og så er der 2 fra ledelsen i børn og unge afdelingen. 

Birgit har nu været ansat i Troldebo siden 1. december, og det er vi meget glade for, hun betyder allerede nu meget for børnene.

Kirsten er tilbage med ny hofte, og det går heldigvis godt, men der skal selvfølgelig tages lidt hensyn. Pernille er rigtig godt inde i arbejdet med bjergtroldene og ansat som vikar for Tina, indtil Tina kan komme tilbage.

(Tina er stadig sygemeldt).

Vi har flere vikarer i gang: Liv, Mille, Nanna, Birgit og så har Thomas (fra kløverhaven) også mulighed for at tage timer.

Lige nu er Henriette i virksomhedspraktik hos Troldespirerne indtil 16/1. 

Christina er ansat som hushjælp.   

Glædelig jul fra os alle i Troldebo.