For studerende

Studerende og praktikanter er altid velkomne.

De kan tilføre ny viden til vores hverdag, og så er det altid spændende for børnene, når der kommer nye voksne ind i huset en periode. 

Vi er en skov- og naturinstitution, så derfor er det vigtigt, at dine mål og projekter passer til denne pædagogik. Derfor må aktiviteter og projekter meget gerne foregå ude i naturen, enten på vores legeplads, i skoven eller andre steder i naturen.

Vi har valgt at være praktikinstitution, fordi vi gerne vil være med til at uddanne fremtidige pædagoger, og fordi vi vil give andre et indblik i, hvordan det er at være i en institution, hvor natur og udeliv fylder og betyder meget for børnene i hverdagen.
Vores praktikstedsbeskrivelse kan også findes på Praktikportalen.